De væsentligste ændringer er beskrevet i Tinglysningsrettens nyhedsbrev af 3. november 2011.
Der er imidlertid 2 punkter, hvor der er sket ændringer i forhold til nyhedsbrevet:
-
Den ændring, der skulle gøre det muligt at skifte debitor og kreditor på et ejerpantebrev alene ved anvendelse af ekspeditionstypen debitorskifte, nåede desværre ikke at komme med, men vil blive implementeret på et senere tidspunkt.
-
Det er i underskriftsmappen blevet muligt at markere, at en rolle ikke skal underskrives. Denne mulighed findes ud for alle roller, men bør ikke anvendes, hvis rollen er obligatorisk og med obligatorisk signatur, idet anmeldelsen så blot automatisk afvises. I enkelte tilfælde kan det derfor her fortsat være nødvendigt, at henvise til en fiktiv fuldmagt
Alle vejledninger og spørgsmål/svar på Tinglysningsrettens hjemmeside forventes opdateret til den nye version i løbet af mandag den 21. november 2011.