Hop til indhold
Tinglysningsretten

Hvad er tinglysning? 

Tinglysning kan være en betingelse for, at en rettighed er gyldig.
Tinglysning er en offentlig registrering af:

  • Rettigheder over en fast ejendom, f.eks. ejendomsret (skøder), pant (pantebreve mv.), retsforfølgning (udlæg, konkurs mv.) og begrænsede rettigheder over en ejendom (byrder, servitutter mv.). Siden 8. september 2009 er rettigheder over fast ejendom blevet tinglyst i Det Digitale Tinglysningssystem. 
     
  • Rettigheder over biler, campingvogne mv. som f.eks. ejendomsforbehold, pant (pantebreve mv.), retsforfølgning (udlæg, konkurs mv.) og dødsfald, men ikke ejendomsret og brugsrettigheder. Siden 2. november 2010 er rettigheder over ovennævnte blevet tinglyst i Det Digitale Tinglysningssystem.

  • Rettigheder over en andel i en andelsboligforening eller en aktie eller anpart i henholdsvis et boligaktieselskab eller boliganpartsselskab omfattet af Tinglysningslovens kapitel 6 b, f.eks. pant (pantebreve mv.), retsforfølgning (udlæg, konkurs mv.), men ikke f.eks. ejendomsret og brugsrettigheder. Siden 21. marts 2011 er rettigheder over disse blevet tinglyst i Det Digitale Tinglysningssystem.

  • Rettigheder over en virksomheds aktiver og fremtidige erhvervelser (virksomhedspant), rettigheder over bl.a. løsøre og ægtepagter. Siden 21. marts 2011 er rettigheder over disse rettigheder blevet tinglyst i Det Digitale Tinglysningssystem.


Tinglysning som sikringsakt
Tinglysning er en sikringsakt, hvor rettighedshaveren sikrer sin rettighed (ejendomsret, pant mv.) mod andre rettigheder, der stiftes efterfølgende, og som strider mod ens egen rettighed. 

Vedrørende for eksempel fast ejendom bliver køb, pant og andre aftaler samt kreditorforfølgning (f.eks. udlæg) tinglyst for at sikre aftalen mod andre rettigheder over ejendommen. Når en ejendom bliver solgt, bliver skøde og købsaftale tinglyst for at sikre, at andre rettighedshavere kan se, at køber nu ejer ejendommen, hvis f.eks.  

  • sælgeren af ejendommen sælger ejendommen til andre og får tinglyst dette skøde,
  • sælgeren af ejendommen pantsætter ejendommen og får tinglyst pantebrevet,
  • sælgers kreditorer foretager udlæg i ejendommen og får tinglyst udlægget,
  • sælger bliver erklæret konkurs eller
  • sælger giver andre en begrænset rettighed over ejendommen (f.eks. en brugsret), og denne rettighed bliver tinglyst.

Tinglysning kan også være relevant for en kreditor, som yder lån mod pant i en fast ejendom. Kreditor sikrer sin prioritetsstilling over for andre utinglyste panterettigheder ved at få tinglyst sin rettighed.

Tinglysning sker med andre ord for at beskytte sig mod andres eventuelle krav.

For ægtepagter er tinglysning en gyldighedsbetingelse.

Prioritet
Rettigheder tinglyst som adkomst, pant eller byrde/servitut bliver opstillet i rangorden. Det vil sige i den rækkefølge, de har sikkerhed i ejendommen, køretøjet, andelsboligen eller løsøret. Rækkefølgen bliver afgjort dels af tidspunktet for tinglysning, dels af eventuelle tinglyste erklæringer om at ville respektere senere tinglyste rettigheder (rykningspåtegninger).

Hvis en ejendom bliver solgt til flere, er det som regel den køber, der først får tinglyst sit køb, der får ret til at beholde ejendommen. Hvis en ejendom bliver solgt, og der efterfølgende bliver foretaget udlæg over for sælger, har kreditor sikkerhed i ejendommen uanset det forudgående salg. Sikkerheden gælder dog kun, hvis udlægget bliver tinglyst før skødet.

Tingbøgerne har det, som man kalder ”negativ troværdighed”. Det betyder for eksempel, at en køber/panthaver mv. ikke kan blive mødt med krav, der ikke er tinglyst. Dette gælder, hvis køberen/panthaveren mv. ikke ad anden vej havde kendskab til kravets eksistens. 

Til top Sidst opdateret: 31-07-2012 
TinglysningsrettenseperatorMajsmarken 5 seperator9500 Hobro seperatorTelefon: 99685800 seperatorEmail: Skriv til Tinglysningsretten