Hop til indhold
Tinglysningsretten

Indskannede akter 

I forbindelse med implementeringen af Den Digitale Tingbog blev indholdet af alle aktmapper fra landets tidligere 82 byretter skannet. Her kan du læse mere om tinglysningsgenparternes placering i aktmapperne.
Tinglysningsgenparterne
Den nuværende tinglysningslov stammer helt tilbage fra april 1927. Fra 1927 og frem til digital tinglysning den 8. september 2009, skulle der ved tinglysning medfølge en tinglysningsgenpart. Tinglysningsgenparten var en kopi af dokumentet, der – efter tinglysning – blev opbevaret af Tinglysningskontoret i den pågældende ejendoms aktmappe. I aktmappen opbevaredes alle gældende dokumenter for ejendommene.

Udskrifter af dokumenter tinglyst før april 1927 skal som udgangspunkt rekvireres fra landsarkiverne. Enkelte ældre dokumenter kan efterfølgende være tilføjet akterne.

Struktur i akten
Byretternes tinglysningsafdelinger anvendte forskellig systematik for opbevaring af akterne. Hos nogle er dokumenterne systematiseret med udgangspunkt i det enkelte dokument, således at hoveddokument og påtegninger følger hinanden. Hos andre er dokumenterne systematiseret med udgangspunkt i anmeldelsestidspunktet.

En række dokumenter – specielt servitutter - bliver ved samme dokument tinglyst på flere ejendomme. I disse tilfælde opbevaredes genparten kun i én af ejendommenes aktmappe, og der er i de øvrige ejendommes tingbøger en henvisning til denne akt ved det pågældende dokument.

Er en genpart placeret i en fremmed ejendoms aktmappe, er der - også i Den Digitale Tingbog - en henvisning til den fremmede ejendoms aktmappe. Ved opslag i aktmappen vil man få adgang til genparter af alle de dokumenter, der er tinglyst på den pågældende ejendom Det kan derfor være nødvendigt at gennemse mange genparter vedrørende den fremmede ejendom, inden det søgte dokument findes.

I forbindelse med implementeringen af Den Digitale Tingbog blev indholdet af alle aktmapper fra landets tidligere 82 byretter skannet og vedhæftet de respektive ejendomme. I forbindelse med skanningen blev der ikke foretaget nogen oprydning i aktmapperne, og de fremstår derfor i dag fuldstændig, som de fremstod på de daværende tinglysningskontorer.

Den tidligere håndtering af dokumenterne i aktmapperne indebar desværre en risiko for fejlaktering. Det kan derfor ske, at tinglysningsgenparten manglede i akten, da denne blev skannet. Genparter, der mangler i akten, er derfor ikke fjernet i forbindelse med skanningen eller af Tinglysningsretten.

Historiske oplysninger
Før skanning blev aflyste rettigheder, dvs. aflyste eller slettede servitutter, pantebreve og skøder vedr. tidligere ejere, løbende udtaget af aktmappen. Udtagne skøder og servitutter blev senere afleveret til landsarkiverne, mens udtagne pantebreve efter 3 år blev destrueret. Tinglysningsretten vil derfor ikke kunne lave udskrift af sådanne dokumenter.

Fra og med skanning af aktmappen er der ikke udtaget aflyste rettigheder. Disse kan derfor stadig ses i den skannede akt, men da de er aflyst, er de uden aktuel gyldighed.

Det er muligt at fremsøge tidligere tinglyste adkomster via www.tinglysning.dk. Søgningen er gratis og foregår på samme måde som ved fremsøgning af en uofficiel tingbogsattest – under ”vælg dokument(er)” vælges ”historiske adkomster”. Du kan finde vejledning til at forespørge i Tingbogen her.

Historiske adkomster for perioden 1927 til omkring 1990’erne skal søges i de gamle tingbøger på Statens Arkivers hjemmeside her.

Søgemuligheder i de indskannede akter

Påtegninger til servitutter tinglyst før Den Digitale Tingbog skal søges i de indskannede akter. Er der tinglyst påtegninger efter digitaliseringen den 8. september 2009, skal der forespørges på påtegninger til dokumentet under dato/løbenummer via www.tinglysning.dk . Du kan finde en vejledning i at forespørge i de indskannede akter her.

På den måde, aktmapperne er skannet, vil det ikke være muligt at indrette Den Digitale Tingbog sådan, at der umiddelbart kan slås op på et konkret dokument.

Brugerne og Tinglysningsretten har fuldstændig ens søgemuligheder. Dokumenterne er ocr-behandlede, og der kan søges på ord mv. Det er dog mest hensigtsmæssigt at søge på tinglysningsdato og løbenummer.

Enkelte dokumenter vil for brugerne være vanskelige at finde. Hvis der bestilles en udskrift, vil Tinglysningsretten forsøge at hjælpe brugeren, men enkelte gange må det konstateres, at dokumentet ikke har været i aktmappen på det tidligere tinglysningskontor, og udskriften kan derfor ikke leveres.

Hvis der er en rettighed, der er tinglyst i flere egenskaber, eks. et skøde, der tillige er/har været tinglyst servitutstiftende, kan skødet være udtaget som aflyst, og tinglysningskontoret har ikke været opmærksom på, at servitutten skulle blive i akten. Eventuelle fejludtagne dokumenter rekvireres på Landsarkivet. Landsarkivet skal bruge den fulde matrikelbetegnelse og den dato, hvor dokumentet er taget ud af aktmappen.

Adgang til de gamle tingbøger
Statens Arkiver har stillet de gamle håndskrevne tingbøger til rådighed på internettet. Der kan søges i de gamle tingbøger på Statens arkivers hjemmeside her. Oplysningerne er frit tilgængelige for alle. Det materiale, der er lagt ud, er scanninger af de tingbøger, der blev brugt i perioden 1927 til 1990’erne.

Tinglysningsretten modtager derfor ikke anmodninger om udskrifter fra de gamle tingbøger. Brugerne henvises til Statens Arkiver.

Til top Sidst opdateret: 10-02-2015 
TinglysningsrettenseperatorMajsmarken 5 seperator9500 Hobro seperatorTelefon: 99685800 seperatorEmail: Skriv til Tinglysningsretten